Skip to main content

Undervisning 8 – Virksomhedsoplæg fra Engestofte Gods

·393 words·2 mins
Author
Mie Gram

I denne undervisning havde vi besøg af virksomheden Engestofte Gods, som fortalte om deres arbejde, deres systemer og nogle af de udfordringer, de oplever i hverdagen.

Engestofte Gods arbejder med mange forskellige områder som blandt andet:

  • bryllupper
  • events og firmafester
  • sommerhuse og glamping
  • dagsmøder
  • julemarked og større arrangementer

De håndterer mange kunder og meget planlægning, hvilket betyder, at de også arbejder med mange forskellige systemer og manuelle processer.

Hvad gik dagen ud på?
#

De viste os, hvordan deres arbejdsflow fungerer i dag, og hvilke problemer de oplever i deres daglige arbejde.

En stor del af deres arbejde handler om kommunikation med kunder — især omkring bryllupper og events. De modtager mange emails med spørgsmål om priser, muligheder, booking og praktiske detaljer.

Derudover bruger de forskellige systemer som:

  • Trello til planlægning og kanban boards
  • e-conomic til bogføring og fakturaer
  • email-systemer til kundekontakt
  • Word-skabeloner og dokumenter til tilbud og kontrakter

Mange af processerne kræver stadig manuelt arbejde og dobbeltkontrol, hvilket tager tid og giver risiko for fejl.

Problemstillinger vi snakkede om
#

Vi talte om flere områder, hvor AI og automatisering måske kunne hjælpe dem:

  • automatiske svar på simple kundehenvendelser
  • hjælp til at udfylde kontrakter og dokumenter
  • integration mellem Trello, email og e-conomic
  • reminder-systemer til medarbejdere
  • bedre overblik over data og indkøb
  • mindre dobbeltarbejde i deres workflows

De nævnte også, at det er vigtigt, at kundekontakten stadig føles personlig — især når det handler om bryllupper, fordi det er en vigtig dag for kunderne.

Hvad jeg lærte
#

  • virksomheder har ofte mange manuelle processer
  • AI handler ikke kun om chatbots, men også automatisering og integrationer
  • mange virksomheder har allerede masser af data, som de ikke bruger optimalt
  • det er vigtigt at forstå brugerens behov før man bygger en løsning

Tanker
#

Dagen gav inspiration til mulige projektidéer og viste, hvordan AI kan bruges til at forbedre rigtige arbejdsprocesser i en virksomhed.

spørgsmålet er om man tør overlade noget fuldstændigt til AI man ville nok stadgivæk have behov som menneske for at gå ind og tjekke om det nu passer og ikke overlade det hele til AI - så spørgsmålet er om man kan med nogke ting automatisere det - måske ikke de alt afgørende ting men de lidt blødere ting

Det var interessant at høre om konkrete udfordringer fra en rigtig virksomhed og tænke over, hvordan man kunne løse dem med teknologi og AI.